Succesfuld brug af API

Integration af data kan øge firmaets konkurrenceevne

API (Application Programming Interface) bruges i højere grad til at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Vi ser det oftere som byggesten ved tilblivelsen af nye spændende services. Dele- og platformsøkonomien er især præget af API integration. Facebook, Airbnb, Uber, Amazon og Google Maps er, bare for at nævne nogle få, storforbrugere af API. Det er en essentiel del af deres forretning og produktportefølje og de har stor succes med det.

Her dykker vi lidt dybere i Amazon´s og Google Maps` brug af API.

API

Google Maps kan forudsige fremtiden

Google Maps’ evne til at fortælle dig hvor lang tid det tager dig at komme fra A til B, kan måske sidestilles med at forudsige fremtiden. Selv om vi i dag er vant til servicen og tager den for givet, er det alligevel imponerende, hvordan Google Maps integrerer med Rejseplanens køreplaner i Danmark. Den gør det muligt at forudse den samlede rejsetid fra A til B uafhængig af transportform og med en nøjagtighed helt ned på minuttet.

Drivkraften er en kraftfuldt API. Den er i stand til at give en direkte integration mellem de forskellige sæt af data. Tjenesten integreres med den eksisterende Rute API og Afstand Matrix API. Det hele kombineres med historiske data. Herudfra estimeres rejsetiden. Slutresultatet gør det tankevækkende nemt at sige præcist, hvor lang tid det vil tage, at komme fra A til B. Resultatet viser endda også den rute, der er bedst/hurtigst afhængig af tidspunkt på dagen, også selvom rejsedatoen er langt ude i fremtiden.

Amazon lader dig annoncere for deres produkter

Amazon startede i 1994 som en online bog butik, men har siden udviklet sig til en af de absolut største sider indenfor online køb og salg. Det er en online markedsplads hvor du kan sælge dine produkter. Derudover giver Amazon dig også mulighed for,at integrere med deres produktinformation, kundeanmeldelser, ønskeliste og andre værktøjer. Det betyder, at du kan lave automatiske opslag, der kan give dig relevant indhold, som du kan udstille på din egen side.

Her er drivkraften Amazon’s Product Advertising API, der giver dig en Web service konto, hvor du via et data feed kan lave produkt annonceringen og derved tjene på annonceringen. Virkelig smart!

Dit firma kan også udnytte API

Ovenstående eksempler går meget på, hvordan API er udnyttet eksternt mellem virksomheden og dets brugere/kunder. En anden måde at udnytte API´er på, er at gøre det internt. Ved at skabe større integration, eksempelvis mellem din virksomheds telefoni og CRM system, kan du sikre, at du automatisk får al relevant information omkring en kunde op på skærmen, når de ringer ind.

Der findes utallige måder at udnytte API integration internt, og du kan her læse om de mange muligheder inden for API integration mellem din telefoni og diverse administrative systemer.

Har du selv andre gode ideer til, hvordan du kan skabe API integration, er ipvision den samarbejdspartner, der kan få det til at ske for din virksomhed. Kontakt os alle hverdage på 8888 7753 eller book en demo her.

Referencer