Nyhed

Sæt kommunikationen fri med ægte telefoni i Teams

Microsoft Teams er et godt samarbejdsredskab, som anvendes af mange professionelt. Særligt i den seneste tid er der kommet godt gang i Teams videomøder.

Det er et naturligt behov at ville kommunikere via Teams-klienten eller Teams-app’en på samme måde som i telefoniløsninger med kommunikationsklienter og –apps.

Endnu er mange brugere dog ikke fuldt bekendt med begrænsningerne for ekstern kommunikation med Teams. Det kan komme som en overraskelse, når behovet opstår.

Åben op til omverdenen

En ren Teams-løsning kommunikerer kun over firmaets datanetværk. Du kan ikke ringe til eksterne kontaktpersoner fra din Teams-klient eller din Teams-app, når Teams-løsningen står alene.

En medarbejder har kun adgang til ægte telefoni, hvis du tilkøber en phone system brugerlicens til Microsoft Office 365 E1 eller E3 brugerlicensen, eller hvis du tilkøber en Microsoft 365 Business Voice brugerlicens til Microsoft Office 365 E1 eller din Microsoft 365 Business brugerlicensen. Se figuren nedenfor.

Derved er der åbnet for direct routning. At tage direct routing i brug kræver også en investering i en certificeret SIP-trunk til Teams fra en telefonileverandør.

Med den tilkøbte licens og en SIP-trunk til Teams kan der routes opkald ind og ud af Teams-klienten eller Teams-app’en fra og til eksterne kontaktpersoner hos kunder, leverandører m.v.

Med andre ord bliver basale telefonifunktioner, som du forventer i en hvilken som helst moderne telefoniløsning til firmaer, tilgængelige i forhold til eksterne kontaktpersoner, så en medarbejder bl.a. kan:

  • foretage opkald
  • modtage opkald
  • omstille opkald
  • anvende OneNumber (samme tlfnr. fra/til Teams-klient og -app)
  • anvende gruppeopkald og klassiske ringestrategier
  • anvende ringekøer og indtrække opkald
  • uddelegere ret til at besvare opkald
  • afgive besked ved opkald til ikke-aktivt tlfnr1
  • indkalde til Teams-møder, hvor deltagerne kan ringe ind At optage opkald via Teams-klient2
  • anvende ”delt linje”

Medarbejderne får adgang til de ovenstående funktioner via deres Teams-klienter og deres mobiltelefoner med Teams-app på.

Teams med de rette licenser og en certificeret SIP-Trunk fjerner begrænsninger og sætter medarbejderne i stand til at ”telefonere almindeligt” fra Teams.

1: Kræver tilkøb af Microsoft Exchange Online Plan 2 brugerlicens

2: Kræver tilkøb af Microsoft 365 Audio Conferencing brugerlicens

SIP-trunk til Teams fra ipvision

Vi er en af få danske udbydere, der leverer SIP-trunk med TLS og SRTP til dit firmas Teams-løsning.

Integrerer du herudover Teams med Contact Point, kan medarbejderne kommunikere og samarbejde på basis af det bedste fra IT-verdenen med det bedste fra telefoni-verdenen. Det gør Teams til DreamTeams, men det er en helt anden historie.

Referencer

Test en SIP-trunk til Teams i 3 måneder

Test vores SIP Trunk til Teams, før du beslutter dig for at købe. En test omfatter op til 10 talekanaler og op til 10 danske fastnetnumre.

Du kan teste indgående og udgående opkald til fastnetnumre og mobilnumre i Danmark og udlandet. Testprisen er 3.000,- kr. ekskl. moms og ekskl. trafik.

3 + 5 =