Nyhed

Opkøb af VoiceLink og TelefonMøder

ipvision a/s overtager pr. 17. juni 2015 VoiceLink ApS. Opkøbet konsoliderer ipvisions position som erhvervslivets teleselskab og understøtter ønsket om yderligere styrkelse af væksten i ipvision. VoiceLink, der markedsfører sine løsninger i brandet ”TelefonMøder”, blev stiftet i 2009 og er i dag en betydende leverandør af telefon- og on-line konferencer, der især anvendes af større virksomheder og andre professionelle organisationer med behov for høj sikkerhed og avanceret funktionalitet ifm. den virtuelle mødeaktivitet.

ipvision har siden etableringen i 2005 leveret teleløsninger til dansk erhvervsliv. Gennem alle år har ipvision oplevet en kraftig organisk vækst, som nu udbygges med opkøbet af VoiceLink.

Alle aktiviteter i VoiceLink vil blive videreført i ipvision, hvor der samtidigt igangsættes en ambitiøs vækstplan for området. ipvision betjener i dag over 2000 erhvervskunder, hvoraf mange vil kunne få stort udbytte af den nye platform, ligesom de 800 mellemstore og større virksomheder, der i dag bruger VoiceLinks telefon- og online konferenceplatform, forventes at kunne finde ny inspiration i ipvisions produktportefølje.

”Vi er stolte af at have skabt en profitabel forretning, som dagligt hjælper over 800 danske virksomheder og andre organisationer med at holde effektive møder og skabe værdi i deres forretning. ipvisions overtagelse understreger det potentiale, der er både i den eksisterende kundeportefølje samt markedet i øvrigt. Vi er sikre på, at salget vil understøtte den fremadrettede vækst, og at de eksisterende kunder vil nyde godt af de fordele, der ligger i at blive supporteret af en organisation som ipvision, der er eksperter på netop kommunikationsløsninger til erhvervslivet,” udtaler Steffen Vogel medstifter og partner af VoiceLink.

Opkøbet styrker ipvisions position som en af de betydende udbydere af telefoniløsninger til dansk erhvervsliv og medvirker til at udbygge den portefølje af løsninger, ipvision udbyder.

”I ipvision tror vi på, at vores berettigelse er at sikre vores kunder værdi gennem vores løsninger. Vi er sikre på, at opkøbet giver de eksisterende kunder i VoiceLink en sikkerhed for videreudvikling af løsningerne. For alle de eksisterende kunder i ipvision giver det en valgmulighed for at anvende markedets mest professionelle løsninger på området for telefon- og on-line konferencer, hvor særligt sikkerheden omkring møderne og mulighederne for bedre mødeledelse skiller brandet ”Telefonmøder” ud. At det så samtidigt giver umiddelbare økonomiske fordele ift. vores omkostningsstruktur og en mængde nye kunder at betjene, er kun en dejlig bonus,” siger medstifter og adm. direktør i ipvision Kenneth Andreasen.

Spørgsmål kan rettes til:

Adm.dir. og medstifter hos ipvision a/s:
Kenneth Andreasen, tlf. 8888 7770 eller 5199 0000.

Direktør og medstifter hos ipvision a/s:
Peter Reich, tlf. 8888 7771 eller 2720 2620

Medstifter og direktør hos VoiceLink ApS:
Steffen Vogel, tlf. 4040 5345

Fakta om ipvision og VoiceLink

ipvision tilbyder professionelle kommunikationsløsninger til erhvervslivet. Vi sikrer, at virksomhedernes kommunikation med deres kunder har bedst mulige betingelser. Vi leverer fibernetværk, mobiltelefoni og IP-telefoni, samt Unified Communications baseret på en hosted infrastruktur. Vores fokus er på vores kunders: kundeservice, sikkerhed, effektivitet og fleksibilitet overfor deres kunder. ipvision blev stiftet i 2005, og virksomheden er vokset i gennemsnit 40 % over de sidste 4 år. ipvision er delvist ejet af Vækstfonden og 100 % danskejet. I 2014 blev ipvision udnævnt til Gazelle-virksomhed. ipvision er i dag omkring 75 medarbejdere.

VoiceLink har siden 2009 leveret telefon- og on-line konferencer på det danske marked. Vi servicerer i dag over 800 erhvervskunder, heraf nogle af de største danske virksomheder og andre organisationer. For at kunne levere de mest optimale løsninger til vores kunder samarbejder vi med de globalt førende udbydere af Unified Communications løsninger, som for eksempel Cisco WebEx, Microsoft og MeetingZone. Vores kunder vælger os, fordi vi er eksperter på mødetelefoni og online konferencer. Vores brede og fleksible palette af standardelementer betyder, at vi altid kan lave en individuel løsning, der passer 100 % til den enkelte organisations behov.

Referencer