33123456
Domino’s hovedtelefonnummer 33123456 er nemt at huske for kunderne og let at taste.
Domino’s Pizza åbnede først på Frederiksberg i 1997 og er i dag Danmark største pizzakæde med 30 restauranter. Domino’s stammer fra USA, hvor den blev stiftet i 1960 og fik sit nuværende navn i 1965. I dag er der over 11.000 Domino’s Pizza restauranter i 80 lande.
Er man sulten efter en Domino’s pizza, kan man bestille på dominos.dk, via iOS/Android app’en eller på 33123456. Hos Domino’s Pizza kan man vælge at afhente pizza hos den lokale Domino’s eller få bragt til døren, hvis man bor i leveringsområdet.
Chief Commercial Officer Jørgen Nicolaisen fortæller: “Målsætningen for Domino’s er at servere en dampende varm og frisk pizza til kunden indenfor 30 minutter fra bestillingstidspunktet. Det bidrager vores telefoniløsning med.”
“Der er et fælles hovedtelefonnummer 33123456 til alle restauranterne. Nummeret er nemt at huske og også nemt at indtaste for kunderne,” fortsætter Jørgen.
“Opkald på 33123456 går til vores centrale call center, der betjener alle kundeopkaldene på vegne af alle Domino’s restauranter. i Danmark. Medarbejderne i call centret tager imod alle bestillinger og distribuerer dem til de lokale restauranter via vore IT-systemer. Køerne er trimmet, så ledige medarbejderne får opkaldene først, og call flows er kortest mulige, så kunderne venter i et minimum af tid,” siger han.
Jørgen: “Desuden har hver call center medarbejder Connect Client, dvs. en personlig omstillings-applikation på deres PC, der sætter dem i stand til at håndtere kald mere effektivt. Der er også storskærm i call centret, så medarbejderne har et fælles overblik over igangværende og ventende opkald, ventetider, køagenter og performance. Det giver hver medarbejder en fornemmelse af travlhed og fremmer deres indsatser til fælles bedste.”
“Alle de elementer i telefoniløsningen bidrager til høj effektivitet i bestillingsfasen, så vi i større udstrækning når målet om leveringen af pizzaen til kunder indenfor 30 minutter,” afslutter Jørgen Nicolaisen med et smil.
Skal vi kontakte dig om en løsning til dit firma? Udfyld og send formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.